Vietnam-nam!

Første update her fra Vietnam. Vi kom mandag aften til Hanoi, som er en sindsyg by. Kaotisk og vildt larmende trafik. Der er scootere overalt og man går bare når man skal over gaden og så prøver de at køre udenom, men det er lidt med helbredet som indsats. Hanoi har en stor sø i midten af byen, som var superflot med lys på og blomster omkring. Maden er billig og lækker. Her får man de bedste forårsruller og passionsfrugtshakes.
Tirsdag tog vi til Halong Bay. Det var en dejlig tur. Vi kom på en smuk båd med kun 6 andre, vores værelse var rigtig pænt og maden i top. Vi sejlede rundt mellem klipperne på stille, blåt vand. Vi besøgte en smuk grotte, hvor loftet var helt bølget, sejlede i kajak og var oppe på en af klipperne og havde fed udsigt udover bugten, mens ørne fløj rundt om os.
På båden lærte vi også at lave forårsruller og folde båd-servietter.
Onsdag bliver vi sejlet tilbage til havnen, kørt tilbage til Hanoi og om aftenen finder vi vores nattog sydpå. Vi farer lidt vild undervejs og de 2millioner scootere der er i Hanoi gør det ikke nemmere at komme rundt.
Toget var okay. Men delte kupe med to skotter, og møder i det hele taget mange forskellige nationaliteter og søde mennesker. Næste morgen hentes vi af personalet fra stedet i nationalparken. Vi tager straks på cykeltur med 8-9 andre. Vi cykler gennem landsbyer, rismarker, børn løber efter os på bare fusser og råber hello og vinker. Der er kvæg på vejene, som egentligt er mudrede stier, vi kører gennem en flod to steder på vores cykler og ser lokale gør det på deres scootere også. Vi spiser frokost hos en lokal familie, som griller kyllinger til os med ris til og peanutsovs. Kyllingerne har det godt, de løber frit rundt. De lokale børn er meget interesserede i os og søde.
Næste dag, i går, var vi på heldagstur. Guiden var vildt god og fortalte os sindssygt meget om krigen, naturen og kulturen her. Man ser stadig spor efter amerikanerne fx huller mange steder i markerne, som de lokale kalder amerikansk-donerede fiskesøer. De har ikke jord nok til at fylde dem. Man kan også købe tomme bombehylstre. Vi så en grotte hvor 8 blev spærret inde da en bombe fik en stor del af klippen til at spærre indgangen. De skreg i 9 dage og nætter.
Derefter besøger vi en af nationalparkens grotter. Den er kæmpestor og utrolig smuk. Ligner marmor nogle steder og sjove formationer i drypstenene. Helt utrolig imponerende oplevelse. Efter frokost tager vi badetøj på, svømmer i et lille vandfald med helt klart rent vand. Derefter sejler vi i kajak ud til en grotte. Først går vi ind i mudder og mellem smalle klippevægge, så svømmer vi inde i den mørke grotte med vores pandelamper som det eneste lys! Der er helt stille bortset fra dryppelyde fra grotten og en enkelt flagermus hist og her. Og så en sjældent gang frøer der lyder som ænder. Det mest stille, sorteste sted jeg nogensinde har været. Vi flyder på ryggen og lyser op på grotteloftet. Vildt! Bagefter får vi varm suppe og rom at styrke os på.
Lige nu lørdag morgen slapper vi af og venter vi på vores tog til Hoi An som går kl 4.

20130209-101311.jpg

20130209-101330.jpg

20130209-101422.jpg

20130209-101501.jpg

20130209-101520.jpg

20130209-101542.jpg

20130209-101600.jpg

20130209-101705.jpg

20130209-101734.jpg

20130209-101826.jpg

20130209-101847.jpg

20130209-101918.jpg

20130209-101949.jpg

20130209-102026.jpg

20130209-102038.jpg

20130209-102052.jpg

20130209-102111.jpg

20130209-102123.jpg

20130209-102135.jpg

20130209-102148.jpg

20130209-102202.jpg

20130209-102219.jpg

20130209-102241.jpg

20130209-102337.jpg

20130209-102347.jpg

20130209-102403.jpg

20130209-102423.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *