MacRitchies naturreservat

Onsdag, da jeg var færdig med mine kinesisk-timer, var vi ude i naturen. Det var en særdeles varm og fugtig dag, men vi ville gå ruten med en 250 meter lang hængebro, hvilket betød den længste rute på i alt ca. 15 km i stigende og faldende terræn. Først mødte vi nogle leguaner. De afslørede sig selv med en skraslende lyd i skovbunden, når de kryber over tørre blade mm. Dernæst kom vi hurtigt til første gruppe aber. De var meget tamme, dvs. ikke bange for os, og da vi kom helt tæt på, havde vi indtryk af, at de studerede, om vi havde noget spiseligt til dem. De prøvede at få fat i Jens’ vandflaske og havde godt ved, men vi havde også godt fat i vores ting, for vi havde hørt, at en af de danske piger et par dage før havde fået hugget sin taske der, hvor de havde ødelagt hendes pung og noget makeup i et forsøg på at finde mad. Eftersigende slap aben hurtigt hendes foundation, så det har nok ikke smagt den.

Hængebroen var en stor oplevelse. Vi kunne ikke se jorden, kun trætoppene, men havde på trods heraf fornemmelsen af at være højt oppe. Til den ene side var der udsigt helt til Malaysia.
Parken er utrolig stor, så selvom vi travede i mange timer, er der stadig meget tilbage at se. Derfor vender vi helt sikkert tilbage, hvor vi skal se en ældgammel regnskov, hvor der var tigre indtil 1920.

3 tanker om "MacRitchies naturreservat"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *