Festlige helligdage i Hoi An

Vi var heldige at få togbillet sydpå mod Hoi An. Vi rejste fra nationalparken lørdag, og søndag den 10. var vietnamesernes nytår (og jul og fødselsdag i et, da de ikke fejrer de andre ting, så det er lidt af en fest). Alle rejser hjem til deres familier, så rejsedagene omkring Tet, som det hedder, er den største folkevandring i verden – endda større end den mod Mekka. Derudover bringer det held at holde disse dage fri – jo flere fridage, desto mere held. Derfor var vi heldige at få en togbillet og også at komme til Hoi An. Da den er mere turistet er den ikke lukket så meget ned, som andre og selv større byer, der eftersigende ligger døde hen.
Hoi An er en skøn kystby med smalle hyggelige gader. Næsten samtlige huse her er på Unescos liste, fordi de er så gamle. Byen blev nemlig ikke bombet under krigen. Her hedder krigen i øvrigt den amerikanske krig istedet for Vietnamkrigen – logisk nok egentligt når man tænker over det.
Hotellet har været super lækkert, morgenmad med udsigt ud over floden. Søndag så vi byen og fik bestilt skræddersyet tøj, som de er kendt for her. Jeg fik bestilt en kjole, en hvid habitjakke og nederdel, og Jens to skjorter og en frakke.
Mandag var vi først ude og drikke kaffe med en flink vietnameser, vi har mødt her. Han tog os med til en lokal cafe i en meget smuk have, hvor han går hen hver morgen for at drikke sin kaffe.
Dernæst lejede vi en scooter af hans mor, som passer en lille forretning med bl.a. scooterudlejning. Vi kørte ud i små landsbyer og så hvordan de tit har en ko bundet i “baghaven”, køkkenhave og høns der går omkring. Meget idyllisk men fattigt. Vi kørte til stranden, hvor vi fik frokost.
Om aftenen var vi på en meget lokal restaurant, som Duc, vores kaffe-ven, havde anbefalet. Mens vi sad og ventede på menukortet, bragte de bare mad ind på mange tallerkner. Det var åbenbart en fast menu, som var friske forårsruller (ikke stegte), som vi selv skulle sammensætte og rulle i rispapir og dryppe i soya og chilisovs. Det smagte godt, men vi var lettede over, at mavsen ikke brokkede sig efterfølgende. De må være ret stærke efterhånden.
I dag har vi prøvet tøjet til, så det mangler lige den sidste fitting. I aften flyver vi så mod den største by i Vietnam, Ho Chi Minh City med 10 mio. indbyggere.

20130212-111701.jpg

20130212-111720.jpg

20130212-111742.jpg

20130212-111758.jpg

20130212-111813.jpg

20130212-111838.jpg

20130212-111920.jpg

20130212-111946.jpg

20130212-111954.jpg

20130212-112009.jpg

20130212-112023.jpg

20130212-112113.jpg

20130212-112143.jpg

20130212-112204.jpg

20130212-112237.jpg

20130212-112312.jpg

20130212-112339.jpg

20130212-112358.jpg

20130212-112430.jpg

20130212-112439.jpg

20130212-112458.jpg

20130212-112512.jpg

20130212-112537.jpg

20130212-112549.jpg

20130212-112603.jpg

20130212-112625.jpg

20130212-112634.jpg

20130212-112651.jpg

20130212-112701.jpg

20130212-112725.jpg

20130212-112741.jpg

20130212-112812.jpg

20130212-112922.jpg

20130212-112948.jpg

20130212-113012.jpg

20130212-113040.jpg

20130212-113049.jpg

20130212-113121.jpg

20130212-113134.jpg

20130212-113154.jpg

20130212-113211.jpg

20130212-113223.jpg

20130212-111732.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *