Kategoriarkiv: Malaysia

Kuala Lumpur – Malaysias hovedstad

Vores rejse slutter med tre overnatninger i Kuala Lumpur. Vi havde før været i Malaysia, som vi har været rigtig glade for, og glæder os til at opleve hovedstaden. På mange måder føles den som en lidt mindre fin udgave af Singapore; den prøver også at skilte sig fra uønsket opførsel og har et udmærket transportsystem, men samtidig er den knap så “steril” og har muligvis lidt mere sjæl. Til gengæld er der knap så meget at se, synes vi.

Vi bor hos John, som boede hos os i lejligheden i Singapore i 10 dage i januar – en ven af portugieseren, Diogo. Han tilbød så, at vi kunne bo hos ham til gengæld. Ham og hans roomie skulle på surfertur den weekend, vi var der, så vi havde lejligheden for os selv. Den lå meget centralt og lige ved siden af et stort nyt shoppingcenter med ALLE gode butikker og restauranter mm. Der fik vi en del tid til at gå 🙂 Derudover var vi på byvandring og så mange gamle bygninger fra kolonitiden, flotte moskeer og et stort marked, hvor der var alle slags souvenirs og ting. Vi var også i biografen og se filmen “beautiful creatures”. Og ingen asiatisk storby uden tårne og skyskrabere, så vi var da i et par stykker af slagsen, først KL Tower og så Petronas-tårnene – de højeste tvillingetårne i verden. Man siger, de funkler som diamanter, hvilket virkeligt var rigtigt. Derefter var vi på en skybar på et hotel, hvor vi kunne sidde og kigge over på Petronas, mens vi nød vores drink. Jeg fik en Singapore-sling, hvilket var ligeså god i Kuala Lumpur. Der var også en pool på denne bar – meget sejt.

Om søndagen tog vi ud til det, Kuala Lumpur nok er mest kendt for, lige efter Petronas-tårnene: Batu Caves. Batu er Malaysisk for grotter, så de hedder egentligt grotter-grotter. Grotterne var ikke særligt smukke i forhold til dem, som vi havde set i Vietnam, men grotter er jo altid imponerende. De 272 trin op til indgangen var også lidt af en tur i sig selv, der midt i middagssolen. Det bedste ved denne tur var den gyldne Buddha-statue, som man da kun kan være betaget af, selvom man ikke er buddhist! Det er i hvert fald den højeste Buddha-statue i verdenen.

Weekendtur til Malaysia

I weekenden tog Jens, en af pigerne her i komplekset, Marielouise, og jeg på weekendtur til Malaysia. Fredag efter skole tog vi en bus over grænsen. Det blev en lang, men sjov bustur, hvor en buschauffør holdt speederen i bund det meste af tiden, så passagerer og baggage fløj rundt i luften, og en anden buschaffør ventede på os, mens vi hentede aftensmad på McD. Generelt blev vi mødt med utrolig stor venlighed, hjælpsomhed og nysgerrighed (=der blev gloet for alle pengene). Vi så da også kun to blege vesterlændinge (briter) ud over os på hele turen, så det er ikke område, der bliver meget besøgt af turister.

Vi ankom fredag aften til byen Kota Tinggi. Vi blev indlogeret på byens fineste hotel. Det var nogle pakistanere, som sagde at vi havde brug for et “nice and clean” hotel og guidede os derhen. Det var også meget fint i forhold til resten af byen, men stadig utroligt billigt. Vi gav ca. 550 DKR for tre mand i to nætter. Men vi fik så også lidt rabat, for da vi spurgte, om der var rabat, nævnte den søde receptionist, at studierabatten var 10% og så var der “government discount” på 15%. Marielouise finder så sit gule sygesikring frem og siger at det er fra den danske regering (hvilket jo også passer sådan lidt). Så sådan gik det til, at vi repræsenterede den danske regering. Om aftenen var vi ude i byen – på marked og på restaurant. Der gav Jens den tålmodige tjener (vi havde spurgt, hvad ALT på det malaysiske menukort var) 18 kr. i drikkepenge, som så fik øjne så store som tekopper og gav Jens hånden og nærmest bukkede for ham. Vores penge rækker noget længere i Malaysia. Jens købte f.eks. også en pæn sports-t-shirt for ca. 30 kr.

Lørdag efter morgenmaden, som desværre kun var asiatisk, så der kun var ris- og nuddelretter til morgenmad, tog vi en taxa ud til en vandfaldspark. Her hikede vi lidt på et bjerg, men farede desværre lidt vild, så turen blev ikke så lang. Derpå badede vi i vandfaldene og solede os og tog os tilbage til byen, hvor vi shoppede et par timer inden aftensmaden. Det blev bl.a. til, at Jens blev klippet og fik nye briller, så det var en helt ny fyr, jeg fik med derfra. Det var en dygtig optiker, og servicen var i top – jeg fik også lige mine briller poleret og nye dupper på. Efter aftensmaden var vi på bådtur for at se ildfluer – og det var utroligt smukt. De blinkede inde i træerne, som havde hele skoven ved bredden fået juletræskæder på. De var især smukke, når de fløj, mens de blinkede.

Søndag tog vi meget tidligt op til et bjerg, Gurung Belumut, som er Johors, den sydlige del af Malaysia, højeste bjerg med lidt over 1000 m. Det var et familiedrevet sted, hvor bedstefaren var en slag skovfoged. Datteren var den eneste, der kunne engelsk, så hun stod for kommunikationen og den lille biks, som hun havde med hjælp fra hendes små døtre og en lille søn. Vi måtte ikke gå uden guide, så hun ringede efter én, og det var så også hendes søn, kunne vi gætte os til. Han var nok omkring 20 år, men kunne ikke ét ord engelsk. Stadig var han venlig og pegede med en pind på de steder, jeg skulle træde, når jeg ikke kunne finde fodfæste. Turen, sagde de, ville tage 4 timer op og 4 ned, og da vi skulle nå toppen inden kl. 2, (ellers skulle vi under alle omstændigheder begynde nedstigning der) og vi bare VILLE nå toppen, havde vi godt fart på. Vi skippede guidens pauser og fik ham til at gå hurtigere. Det hurtige tempo, hårde terræn og den fugtige luft kostede mig en tvungen pause og et par sug af astma-sprayen, inden vi kunne fortsætte. Men derfra gik det godt. Indimellem var det dog stigninger på 80-90%, hvor vi kun havde trærødder at holde fast i og stå på for at kravle op. Man skulle virkelig se sig for hele tiden. Efter 2½ time siger guiden “finish” og mener at vi har nået toppen. Det var et fladt punkt med masser af bevoksning hele vejen rundt, så vi havde ikke god udsigt. Jens havde dog læst på lektien hjemmefra og læst på en blog, at der var den falske top og den rigtige top, som var en smule højere. Derfor insisterede vi på, at det ikke var toppen, og til sidst ledte han os så lidt videre. Derpå kom vi til et højere punkt med en stor klippesten, som Jens havde set det på billeder. Det var fedt! Der var fantastisk udsigt, vores ben sitrede, vores fødder var ømme, vi havde mudder mulige og umulige steder – men det var et kick at skue ud fra sådan en bjergtop og det eneste, vi kunne se, var andre bjerge, grøn skov, der dækkede det hele og søer. Vi begynder hurtigt nedstigningen, for vi tør ikke lade musklerne hvile for længe. Kort tid efter begynder regnen. Lige nu er det regntid i Malaysia, og regnen var massiv. Det væltede ned. Vi tog vores regnoverslag på, men det var lidt omsonst, for egentligt var vi jo våde af sved i forvejen. Men det regnede så voldsomt, at “stierne” blev oversvømmede, vi havde svært ved at se, hvor vi gik. Især også fordi at ens briller duggede og var hammer våde på samme tid (før regnen duggede de kun i det tropiske klima). Så regnen gjorde det ikke nemmere, og vi skvattede rundt i mudder og faldt somme tider, men aldrig alvorligt. Det stoppede dog efter nogle kilometer. Jeg synes, de sidste kilometer var meget seje, for kroppen gad ikke mere. Nede igen blev vi klar over, at vi havde gennemført på i alt 6 timer med frokostpause på toppen, så vi har virkelig haft en godt tempo, for at vi kunne skære to timer af. Ikke sært at det tog pusten fra én.
Vi fik nogle nødder og slik, prøvede at vaske vores “klamme” kroppe og få rent tøj på, inden vi skulle derfra. Undervejs i regnskoven havde vi mødt igler, som er nogle lede karle. De lever i den fugtige skovbund og kravler op på én, hvor de suger blod. Jeg fik to bid, mens de andre slap med, at de sad på sko, strømper mm. Det ene, som jeg først opdagede, da vi skiftede tøj, havde bidt sig godt fast og bagefter tog det længe, inden det ville stoppe med at bløde igen. Heldigvis er de ikke farlige. Nede igen mødte vi også store aber, som gik og rodede op i skraldespandene, men familien sagde, at de var aggressive, så vi kom ikke for tæt på. Faren i familien ville give os et lift ind til byen, dog havde han glemt nøglen til bilen, så først tog han en scooter hjem for at hente nøgle. Turen hjem var lidt en prøvelse. Han kørte os først til togstationen, men da var ingen pladsbilletter at få. Vi kunne ikke nænne at vores pinte ben skulle stå op i to timer, så han kørte os derpå til busstationen. Her var alle busser fulde. Det er åbenbart sådan, at mange malaysier arbejder i Singapore til en bedre løn og rejser hjem i weekenden, så derfor var søndag ikke nogen god aften at rejse tilbage på. Faren var en tålmodig mand, så han kørte os derpå tilbage til togstationen, hvor vi nåede det næste tog efter en hurtig bid meget lokal mad. Turen skulle vare to timer, men efter 45 min. brød toget sammen ude i ingenting, hvor vi holdt de næste to timer, indtil toget var repareret igen. Så alt i alt tog det 4 timer at komme hjem. Derfor kunne vi ikke nå at køre hele turen hjem med metroen, da vi kom til Singapore, men måtte køre det sidste stykke med taxi. Hjemme – glade og meget slidte – lidt over midnat.