Månedsarkiv: marts 2013

Sidste glimt fra Singapore

Godt hjemme igen har vi mange minder at se tilbage på. Her er lidt blandede fotos fra Singapore, som vi husker byen bedst:

Hjemrejse og fødselsdag

Vi forlader Kuala Lumpur på min fødselsdag og sætter sejl mod Singapore igen. Der skal vi hente vores baggage hos Samuel, som vi boede sammen med, inden vi tager ud mod lufthavnen for en sidste gang. Rejsen hjem gik helt fint, dog fik vi første kuldechok, da vi stiger ud af flyveren i Istanbul og andet, da vi stiger ud i Hamborg. Puh – vi mangler en vinterjakke!

Kuala Lumpur – Malaysias hovedstad

Vores rejse slutter med tre overnatninger i Kuala Lumpur. Vi havde før været i Malaysia, som vi har været rigtig glade for, og glæder os til at opleve hovedstaden. På mange måder føles den som en lidt mindre fin udgave af Singapore; den prøver også at skilte sig fra uønsket opførsel og har et udmærket transportsystem, men samtidig er den knap så “steril” og har muligvis lidt mere sjæl. Til gengæld er der knap så meget at se, synes vi.

Vi bor hos John, som boede hos os i lejligheden i Singapore i 10 dage i januar – en ven af portugieseren, Diogo. Han tilbød så, at vi kunne bo hos ham til gengæld. Ham og hans roomie skulle på surfertur den weekend, vi var der, så vi havde lejligheden for os selv. Den lå meget centralt og lige ved siden af et stort nyt shoppingcenter med ALLE gode butikker og restauranter mm. Der fik vi en del tid til at gå 🙂 Derudover var vi på byvandring og så mange gamle bygninger fra kolonitiden, flotte moskeer og et stort marked, hvor der var alle slags souvenirs og ting. Vi var også i biografen og se filmen “beautiful creatures”. Og ingen asiatisk storby uden tårne og skyskrabere, så vi var da i et par stykker af slagsen, først KL Tower og så Petronas-tårnene – de højeste tvillingetårne i verden. Man siger, de funkler som diamanter, hvilket virkeligt var rigtigt. Derefter var vi på en skybar på et hotel, hvor vi kunne sidde og kigge over på Petronas, mens vi nød vores drink. Jeg fik en Singapore-sling, hvilket var ligeså god i Kuala Lumpur. Der var også en pool på denne bar – meget sejt.

Om søndagen tog vi ud til det, Kuala Lumpur nok er mest kendt for, lige efter Petronas-tårnene: Batu Caves. Batu er Malaysisk for grotter, så de hedder egentligt grotter-grotter. Grotterne var ikke særligt smukke i forhold til dem, som vi havde set i Vietnam, men grotter er jo altid imponerende. De 272 trin op til indgangen var også lidt af en tur i sig selv, der midt i middagssolen. Det bedste ved denne tur var den gyldne Buddha-statue, som man da kun kan være betaget af, selvom man ikke er buddhist! Det er i hvert fald den højeste Buddha-statue i verdenen.

Tempelruinerne Angkor Wat

Fra hovedstaden Phnom Penh drog vi videre nordpå mod Siem Reap. Vi tog en luksusbus, da vi havde hørt mange historier om busforholdene her (om at være nødt til at putte benene ind i en boks, uden nogen form for støddæmpere i bussen, om opkast m.v. og om natbussen, hvor der bliver dyttet konstant). Det var også en vældig bus med internet, en sød bolle til morgenmad og film på vejen. Undervejs så vi huse langs vejen; alle af træ, blikplader og strå og alle på pæle for at skabe skygge for de par køer, de fleste havde. I Siem Reap boede vi på et dejligt roligt hotel med grøn gårdhave og pool og bar på tagterrassen. Vi brugte den første halvdel af dagene ude i tempelområdet og slappede af og gik rundt i Siem Reap den anden halvdel.

Tempelruinerne bredte sig over et kæmpe område, og vi hyrede en tuk-tuk-chauffør, som kørte os rundt. Dem var der masser af, hvor der er en lille vogn spændt bagpå en scooter, og det fungerede bare godt. Han kørte os så mellem stederne. Templerne var meget imponerende; kæmpestore og med de fineste indgraveringer overalt i de store klippeblokke. Nogle steder var der hugget elefanter ind, andre soldater og krigssituationer og andre bare fine mønstre. Ta Prohm var templet, hvor junglen er flyttet ind. De andre steder holder de træer og planter nede, men i dette har alt fået lov at gro. Selvfølgelig ødelægger træer nogle steder bygningerne, men det giver også en fed stemning af at være Indiana Jones på eventyr i et ældgammelt, forladt junglested. Det er også her, Angelina Jolie filmede Tomb Raider.
Angkor Wat er kronen på værket. Vi tog derud 5.30 for at se solen stå op bag templerne. Det var utroligt smukt. Angkor Wat er så at sige hovedtemplet og har mange smukke søjlegange og oppe på toppen fornemmer man storheden, da det må have været en fantastisk bedrift at bygge så højt dengang mellem 1100-1200 e.K.f.

Byen Siem Reap var ret turistet, da en halv million besøger templerne hvert år. Men “pub street” og de mange aftenmarkeder var også ret hyggelige, når det kom til stykket. Der var eftersigende også et lady boys-show, men vi kunne ikke rigtig beslutte os for, om det var noget, vi havde lyst til at se! Maden her var rigtig god, og vi måtte bestille bord for at komme ind og spise på en populær velgørenhedsrestaurant. Det var billig mad, men hjalp forældreløse unge mennesker ved at give arbejde til dem. Det var en schweizer, der ejede stedet, så der blev talt en del tysk med gæster.