Dagsarkiv: 10. december 2012

Julestemning i Singapore

Der er så småt ved at være pyntet op her i Singapore. For at komme mere i stemning, var vi dog inde på “strøget” i aftes for at se julebelysning mm., og det hjalp gevaldigt! Især da vi fandt et julekor, der sang alle de klassiske engelske julesange. Der var også masser af “gøgl”, bla. nogle “slangepiger” og riverdance-opvisning.

Vi skal mht. stemningen jo være klar til onsdag, hvor vi sammen med ca. 20 andre danskere skal holde julefrokost med pakkeleg, snaps og det hele. Og så Jens bidrager f.eks. med hjemmerørt karrysalat til silden.