Sidste glimt fra Singapore

Godt hjemme igen har vi mange minder at se tilbage på. Her er lidt blandede fotos fra Singapore, som vi husker byen bedst:

Hjemrejse og fødselsdag

Vi forlader Kuala Lumpur på min fødselsdag og sætter sejl mod Singapore igen. Der skal vi hente vores baggage hos Samuel, som vi boede sammen med, inden vi tager ud mod lufthavnen for en sidste gang. Rejsen hjem gik helt fint, dog fik vi første kuldechok, da vi stiger ud af flyveren i Istanbul og andet, da vi stiger ud i Hamborg. Puh – vi mangler en vinterjakke!

Kuala Lumpur – Malaysias hovedstad

Vores rejse slutter med tre overnatninger i Kuala Lumpur. Vi havde før været i Malaysia, som vi har været rigtig glade for, og glæder os til at opleve hovedstaden. På mange måder føles den som en lidt mindre fin udgave af Singapore; den prøver også at skilte sig fra uønsket opførsel og har et udmærket transportsystem, men samtidig er den knap så “steril” og har muligvis lidt mere sjæl. Til gengæld er der knap så meget at se, synes vi.

Vi bor hos John, som boede hos os i lejligheden i Singapore i 10 dage i januar – en ven af portugieseren, Diogo. Han tilbød så, at vi kunne bo hos ham til gengæld. Ham og hans roomie skulle på surfertur den weekend, vi var der, så vi havde lejligheden for os selv. Den lå meget centralt og lige ved siden af et stort nyt shoppingcenter med ALLE gode butikker og restauranter mm. Der fik vi en del tid til at gå :) Derudover var vi på byvandring og så mange gamle bygninger fra kolonitiden, flotte moskeer og et stort marked, hvor der var alle slags souvenirs og ting. Vi var også i biografen og se filmen “beautiful creatures”. Og ingen asiatisk storby uden tårne og skyskrabere, så vi var da i et par stykker af slagsen, først KL Tower og så Petronas-tårnene – de højeste tvillingetårne i verden. Man siger, de funkler som diamanter, hvilket virkeligt var rigtigt. Derefter var vi på en skybar på et hotel, hvor vi kunne sidde og kigge over på Petronas, mens vi nød vores drink. Jeg fik en Singapore-sling, hvilket var ligeså god i Kuala Lumpur. Der var også en pool på denne bar – meget sejt.

Om søndagen tog vi ud til det, Kuala Lumpur nok er mest kendt for, lige efter Petronas-tårnene: Batu Caves. Batu er Malaysisk for grotter, så de hedder egentligt grotter-grotter. Grotterne var ikke særligt smukke i forhold til dem, som vi havde set i Vietnam, men grotter er jo altid imponerende. De 272 trin op til indgangen var også lidt af en tur i sig selv, der midt i middagssolen. Det bedste ved denne tur var den gyldne Buddha-statue, som man da kun kan være betaget af, selvom man ikke er buddhist! Det er i hvert fald den højeste Buddha-statue i verdenen.

Tempelruinerne Angkor Wat

Fra hovedstaden Phnom Penh drog vi videre nordpå mod Siem Reap. Vi tog en luksusbus, da vi havde hørt mange historier om busforholdene her (om at være nødt til at putte benene ind i en boks, uden nogen form for støddæmpere i bussen, om opkast m.v. og om natbussen, hvor der bliver dyttet konstant). Det var også en vældig bus med internet, en sød bolle til morgenmad og film på vejen. Undervejs så vi huse langs vejen; alle af træ, blikplader og strå og alle på pæle for at skabe skygge for de par køer, de fleste havde. I Siem Reap boede vi på et dejligt roligt hotel med grøn gårdhave og pool og bar på tagterrassen. Vi brugte den første halvdel af dagene ude i tempelområdet og slappede af og gik rundt i Siem Reap den anden halvdel.

Tempelruinerne bredte sig over et kæmpe område, og vi hyrede en tuk-tuk-chauffør, som kørte os rundt. Dem var der masser af, hvor der er en lille vogn spændt bagpå en scooter, og det fungerede bare godt. Han kørte os så mellem stederne. Templerne var meget imponerende; kæmpestore og med de fineste indgraveringer overalt i de store klippeblokke. Nogle steder var der hugget elefanter ind, andre soldater og krigssituationer og andre bare fine mønstre. Ta Prohm var templet, hvor junglen er flyttet ind. De andre steder holder de træer og planter nede, men i dette har alt fået lov at gro. Selvfølgelig ødelægger træer nogle steder bygningerne, men det giver også en fed stemning af at være Indiana Jones på eventyr i et ældgammelt, forladt junglested. Det er også her, Angelina Jolie filmede Tomb Raider.
Angkor Wat er kronen på værket. Vi tog derud 5.30 for at se solen stå op bag templerne. Det var utroligt smukt. Angkor Wat er så at sige hovedtemplet og har mange smukke søjlegange og oppe på toppen fornemmer man storheden, da det må have været en fantastisk bedrift at bygge så højt dengang mellem 1100-1200 e.K.f.

Byen Siem Reap var ret turistet, da en halv million besøger templerne hvert år. Men “pub street” og de mange aftenmarkeder var også ret hyggelige, når det kom til stykket. Der var eftersigende også et lady boys-show, men vi kunne ikke rigtig beslutte os for, om det var noget, vi havde lyst til at se! Maden her var rigtig god, og vi måtte bestille bord for at komme ind og spise på en populær velgørenhedsrestaurant. Det var billig mad, men hjalp forældreløse unge mennesker ved at give arbejde til dem. Det var en schweizer, der ejede stedet, så der blev talt en del tysk med gæster.

Hektiske dage i Phnom Penh

Vi havde kun lige sat fødderne på cambodjansk jord, da vi opdager, at noget er helt galt. Vores hotel, som jeg havde booket på nettet et par aftner i forvejen, kan vi ikke finde på kortet og tuk-tuk-chauffører, som kommer og blander sig (!), siger at det ikke findes i Phnom Penh, men i Siem Reap, Cambodjas anden store by, som vi skal til et par dage efter. Sagen er altså, at jeg er kommet til bestille begge hotellet i Siem Reap istedet for et i hver by! Pokkers! Heldigvis ligger der en internetcafe lige på den anden side af havnefronten, hvor vi lagde til, og vi får fundet og booket et andet hotel.
Næste morgen besøger vi først et velgørenhedsprojekt, jeg har læst om. Det er et sted, som hedder daughters of Cambodia og er en butik, som sælger håndlavede smykker, tasker, nøgleringe, tøj mm samt en cafe, hvor medarbejderne er tidligere prostituerede, de hjælper væk fra gaden ved at give dem et job. Vi fik morgenmad i cafeen, og det var virkeligt i orden.
Derefter tager vi ud til det, der bliver kaldt the killing fields i folkemunde. Dette er den mest kendte og besøgte af alle de udryddelseslejre, der var i Cambodja. Det er nemlig ikke kun Vietnam, der har en dyster fortid. Fra 1975-1979 dræbte Pol Potts kommunistiske styre 3 millioner eller totredjedele af hele befolkningen. Der var som sådan ikke meget at kigge på derude. Meget smukt og fredfyldt sted. Nogle træer og en stor sø, nogle mindesmærker ved massegravene og et stort mindesmærke, der indeholdt kranierne og de største knogler fra dem, der indtil videre er fundet i jorden (de mindre knogler er der slet ikke plads til, så de er blevet liggende i jorden). Men vi havde som alle andre hver vores audioguide, som vi gik og lyttede til i stilhed, og det var gruvækkende beretninger bla. fra de få overlevende, der var.
Tilbage i byen kører vi ned forbi kongepaladset, men det er desværre lukket, så vi må nyde det udefra. Vi når dog at se et enkelt tempel og et stort marked inden aften.
Derudover prøver vi også det mest simple gadekøkken, vi hidtidig har prøvet. Som Jens siger, er der slet ikke noget køkken over det, og når der så bare er “gade” tilbage, ved vi ikke rigtig, hvad vi skal kalde det. Det var grøntsager og meget varmt suppevand, men smagte godt og gjorde ikke mavsen ustabil 😉 pris: 0,5 dollar pr. person, altså ca. 3 kr.

20130221-151648.jpg

20130221-151727.jpg

20130221-151844.jpg

20130221-151734.jpg

20130221-151701.jpg

20130221-151928.jpg

20130221-151959.jpg

20130221-151855.jpg

20130221-152030.jpg

20130221-152020.jpg

20130221-152040.jpg

20130221-152049.jpg

20130221-152122.jpg

20130221-152058.jpg

20130221-152141.jpg

20130221-152202.jpg

20130221-152215.jpg

20130221-152225.jpg

20130221-152251.jpg

Mægtige Mekong

For at komme fra Vietnam til Cambodja kom vi med på en tur op ad Mekong-floden. Vi så undervejs flydende markeder, hvor vi handler på floden, fabrikker hvor de laver kokosslik og en krokodillefarm. Vi spiste også hos de lokale, hvor de havde en python som kæledyr.
Selvom vi kun sejlede vi små udløbere, var Mekong-floden nogle steder virkelig bred, som et lille hav. Undervejs sov vi på et flydende hotel. Vi mødte også Alex, en belgier, som havde boet de sidste mange år i Spanien, hvor han havde en håndfuld pubs i Loret de Mar. Meget spændende mand, som havde mange gode historier.

20130221-103905.jpg

20130221-103925.jpg

20130221-103959.jpg

20130221-104024.jpg

20130221-104049.jpg

20130221-104118.jpg

20130221-104130.jpg

20130221-104201.jpg

20130221-104215.jpg

20130221-104228.jpg

20130221-104253.jpg

20130221-104318.jpg

20130221-104332.jpg

20130221-104347.jpg

20130221-104403.jpg

20130221-104417.jpg

20130221-104435.jpg

20130221-104444.jpg

20130221-104452.jpg

20130221-104458.jpg

20130221-104519.jpg

20130221-104532.jpg

20130221-104539.jpg

20130221-104556.jpg

20130221-104603.jpg

20130221-104627.jpg

20130221-104648.jpg

20130221-104708.jpg

20130221-104717.jpg

20130221-104750.jpg

20130221-104813.jpg

20130221-104852.jpg

20130221-104103.jpg

20130221-104039.jpg

Storby for alle pengene

Fra Hoi An fløj vi til Ho Chi Minh City eller Saigon, som den før hed og som de lokale også kalder den, i syd. Her boede vi på hostel i centrum. Den første dag brugte vi på en gåtur rundt i byen, hvor vi så flere parker, kendte bygninger og en kopi af Notre Dame, som franskmændene byggede, da de var besættelsesmagt her. Vi så også et kunstmuseum bla. med kunst, der skildrede krigen. Dagen derpå besøgte vi krigsmuseet, War Remnants Museum, som var en stærk oplevelse. Især billederne af børn, brændte af napalmbomber og deforme og handikappede pga. giften i operation agent orange, var forfærdelige. Selv i dag fødes der børn med tre hoveder, ingen arme, et øje – forfærdeligt. Et barn blev født uden hverken arme eller ben, kun torso og hovede – hvad er det for et liv!? Vi var også inde og se det tidligere præsidentpalads, som var kæmpestort, og i biografen en aften og se Die Hard. Sidste dag var vi i Cu Chi Tunnels, et 200 km langt net af tunneller lidt uden for byen, som først blev gravet, så de lokale kunne krybe ned i sikkerhed. Senere blev der også kæmpet kampe dernede. Disse gange er blevet udvidet til ære for de mange turister, men de var stadig små og klaustrobiske. 20 m. var nok for mig, mens Jens kom op efter 40 m.
Vi sluttede byen af med at tage op i byens højeste bygning, hvor vi spiste den fornemste buffet, vi næsten nogensinde har fået. Der var udover østers, krebs, rejer, sushi, kager og alt muligt andet også ad libitum bestilling af rib eye steaks mm. Og udsigten fra 50. etage pyntede også lidt smagen!

20130221-095713.jpg

20130221-095726.jpg

20130221-095821.jpg

20130221-095913.jpg

20130221-095946.jpg

20130221-100014.jpg

20130221-100215.jpg

20130221-100052.jpg

20130221-100151.jpg

20130221-100109.jpg

20130221-100239.jpg

20130221-100109.jpg

20130221-100441.jpg

20130221-100251.jpg

20130221-100527.jpg

20130221-100558.jpg

20130221-100608.jpg

20130221-100630.jpg

20130221-100650.jpg

20130221-100716.jpg

20130221-100728.jpg

20130221-100759.jpg

20130221-100742.jpg

20130221-100810.jpg

20130221-100823.jpg

20130221-100836.jpg

20130221-100845.jpg

20130221-100926.jpg

20130221-101022.jpg

20130221-101016.jpg

20130221-100959.jpg

20130221-100452.jpg

Festlige helligdage i Hoi An

Vi var heldige at få togbillet sydpå mod Hoi An. Vi rejste fra nationalparken lørdag, og søndag den 10. var vietnamesernes nytår (og jul og fødselsdag i et, da de ikke fejrer de andre ting, så det er lidt af en fest). Alle rejser hjem til deres familier, så rejsedagene omkring Tet, som det hedder, er den største folkevandring i verden – endda større end den mod Mekka. Derudover bringer det held at holde disse dage fri – jo flere fridage, desto mere held. Derfor var vi heldige at få en togbillet og også at komme til Hoi An. Da den er mere turistet er den ikke lukket så meget ned, som andre og selv større byer, der eftersigende ligger døde hen.
Hoi An er en skøn kystby med smalle hyggelige gader. Næsten samtlige huse her er på Unescos liste, fordi de er så gamle. Byen blev nemlig ikke bombet under krigen. Her hedder krigen i øvrigt den amerikanske krig istedet for Vietnamkrigen – logisk nok egentligt når man tænker over det.
Hotellet har været super lækkert, morgenmad med udsigt ud over floden. Søndag så vi byen og fik bestilt skræddersyet tøj, som de er kendt for her. Jeg fik bestilt en kjole, en hvid habitjakke og nederdel, og Jens to skjorter og en frakke.
Mandag var vi først ude og drikke kaffe med en flink vietnameser, vi har mødt her. Han tog os med til en lokal cafe i en meget smuk have, hvor han går hen hver morgen for at drikke sin kaffe.
Dernæst lejede vi en scooter af hans mor, som passer en lille forretning med bl.a. scooterudlejning. Vi kørte ud i små landsbyer og så hvordan de tit har en ko bundet i “baghaven”, køkkenhave og høns der går omkring. Meget idyllisk men fattigt. Vi kørte til stranden, hvor vi fik frokost.
Om aftenen var vi på en meget lokal restaurant, som Duc, vores kaffe-ven, havde anbefalet. Mens vi sad og ventede på menukortet, bragte de bare mad ind på mange tallerkner. Det var åbenbart en fast menu, som var friske forårsruller (ikke stegte), som vi selv skulle sammensætte og rulle i rispapir og dryppe i soya og chilisovs. Det smagte godt, men vi var lettede over, at mavsen ikke brokkede sig efterfølgende. De må være ret stærke efterhånden.
I dag har vi prøvet tøjet til, så det mangler lige den sidste fitting. I aften flyver vi så mod den største by i Vietnam, Ho Chi Minh City med 10 mio. indbyggere.

20130212-111701.jpg

20130212-111720.jpg

20130212-111742.jpg

20130212-111758.jpg

20130212-111813.jpg

20130212-111838.jpg

20130212-111920.jpg

20130212-111946.jpg

20130212-111954.jpg

20130212-112009.jpg

20130212-112023.jpg

20130212-112113.jpg

20130212-112143.jpg

20130212-112204.jpg

20130212-112237.jpg

20130212-112312.jpg

20130212-112339.jpg

20130212-112358.jpg

20130212-112430.jpg

20130212-112439.jpg

20130212-112458.jpg

20130212-112512.jpg

20130212-112537.jpg

20130212-112549.jpg

20130212-112603.jpg

20130212-112625.jpg

20130212-112634.jpg

20130212-112651.jpg

20130212-112701.jpg

20130212-112725.jpg

20130212-112741.jpg

20130212-112812.jpg

20130212-112922.jpg

20130212-112948.jpg

20130212-113012.jpg

20130212-113040.jpg

20130212-113049.jpg

20130212-113121.jpg

20130212-113134.jpg

20130212-113154.jpg

20130212-113211.jpg

20130212-113223.jpg

20130212-111732.jpg

Vietnam-nam!

Første update her fra Vietnam. Vi kom mandag aften til Hanoi, som er en sindsyg by. Kaotisk og vildt larmende trafik. Der er scootere overalt og man går bare når man skal over gaden og så prøver de at køre udenom, men det er lidt med helbredet som indsats. Hanoi har en stor sø i midten af byen, som var superflot med lys på og blomster omkring. Maden er billig og lækker. Her får man de bedste forårsruller og passionsfrugtshakes.
Tirsdag tog vi til Halong Bay. Det var en dejlig tur. Vi kom på en smuk båd med kun 6 andre, vores værelse var rigtig pænt og maden i top. Vi sejlede rundt mellem klipperne på stille, blåt vand. Vi besøgte en smuk grotte, hvor loftet var helt bølget, sejlede i kajak og var oppe på en af klipperne og havde fed udsigt udover bugten, mens ørne fløj rundt om os.
På båden lærte vi også at lave forårsruller og folde båd-servietter.
Onsdag bliver vi sejlet tilbage til havnen, kørt tilbage til Hanoi og om aftenen finder vi vores nattog sydpå. Vi farer lidt vild undervejs og de 2millioner scootere der er i Hanoi gør det ikke nemmere at komme rundt.
Toget var okay. Men delte kupe med to skotter, og møder i det hele taget mange forskellige nationaliteter og søde mennesker. Næste morgen hentes vi af personalet fra stedet i nationalparken. Vi tager straks på cykeltur med 8-9 andre. Vi cykler gennem landsbyer, rismarker, børn løber efter os på bare fusser og råber hello og vinker. Der er kvæg på vejene, som egentligt er mudrede stier, vi kører gennem en flod to steder på vores cykler og ser lokale gør det på deres scootere også. Vi spiser frokost hos en lokal familie, som griller kyllinger til os med ris til og peanutsovs. Kyllingerne har det godt, de løber frit rundt. De lokale børn er meget interesserede i os og søde.
Næste dag, i går, var vi på heldagstur. Guiden var vildt god og fortalte os sindssygt meget om krigen, naturen og kulturen her. Man ser stadig spor efter amerikanerne fx huller mange steder i markerne, som de lokale kalder amerikansk-donerede fiskesøer. De har ikke jord nok til at fylde dem. Man kan også købe tomme bombehylstre. Vi så en grotte hvor 8 blev spærret inde da en bombe fik en stor del af klippen til at spærre indgangen. De skreg i 9 dage og nætter.
Derefter besøger vi en af nationalparkens grotter. Den er kæmpestor og utrolig smuk. Ligner marmor nogle steder og sjove formationer i drypstenene. Helt utrolig imponerende oplevelse. Efter frokost tager vi badetøj på, svømmer i et lille vandfald med helt klart rent vand. Derefter sejler vi i kajak ud til en grotte. Først går vi ind i mudder og mellem smalle klippevægge, så svømmer vi inde i den mørke grotte med vores pandelamper som det eneste lys! Der er helt stille bortset fra dryppelyde fra grotten og en enkelt flagermus hist og her. Og så en sjældent gang frøer der lyder som ænder. Det mest stille, sorteste sted jeg nogensinde har været. Vi flyder på ryggen og lyser op på grotteloftet. Vildt! Bagefter får vi varm suppe og rom at styrke os på.
Lige nu lørdag morgen slapper vi af og venter vi på vores tog til Hoi An som går kl 4.

20130209-101311.jpg

20130209-101330.jpg

20130209-101422.jpg

20130209-101501.jpg

20130209-101520.jpg

20130209-101542.jpg

20130209-101600.jpg

20130209-101705.jpg

20130209-101734.jpg

20130209-101826.jpg

20130209-101847.jpg

20130209-101918.jpg

20130209-101949.jpg

20130209-102026.jpg

20130209-102038.jpg

20130209-102052.jpg

20130209-102111.jpg

20130209-102123.jpg

20130209-102135.jpg

20130209-102148.jpg

20130209-102202.jpg

20130209-102219.jpg

20130209-102241.jpg

20130209-102337.jpg

20130209-102347.jpg

20130209-102403.jpg

20130209-102423.jpg

Sidste uge i S’pore

Denne sidste uge i Singapore har budt på meget forskelligt! Jens har været til 4 eksamener inden for en uge og havde sin sidste fredag den første februar. I dagene op til har jeg i mellemtiden været til stand-up med Samuel her fra lejligheden og nogle af hans slovakiske venner, som har utrolig søde. Stand-up’et var også rigtig godt, og der blev især kørt på nationale stereotyper, som var sjovt, da der var rigtig mange forskellige nationaliteter. Især amerikanerne fik en tur.

Jeg har også været med Veronika på en del forskellige skybars her de sidste uger, bl.a. i onsdags, hvor vi var oppe i Marina Bay Sands’ bar på toppen (skibet). Det var en virkelig fed oplevelse – og ja, det ligner også lidt et skib deroppe med skibsplanker på gulvet.

Torsdag var jeg alene på Singapores nationalmuseum, hvor jeg så udstillinger om Singapores madkultur, mode gennem de sidste 50 år, familieliv m.m. Sidst jeg skrev om, hvordan Singapore er, fik inderne en ordentlig tur med på vejen, men der er jeg ikke meget bedre end komikerne til stand-up til at generalisere, for der er selvfølgelig også mange søde indere og positive ting at sige om dem. De er (generelt) mere udadvendte end mange af kinesisk afstamning, og når man står ved busstoppestedet og studerer sit bykort, som jeg gjorde denne aften, er der tit nogle, der kommer for at tilbyde hjælp til at finde vej, som også var tilfældet denne aften. Hjælpen kom fra en venlig ældre indisk herre, og det var pænt af ham, også selvom jeg egentligt godt vidste, hvor jeg skulle hen.

I dag har Jens og jeg været i East Coast Park og cykle. Dejligt sted med gode brede – og opdelte – cykelstier i parkanlæg helt nede ved strandkanten. Vi cyklede ud til lufthavnen, hvor “fuglene” landede og lettede over hovedet på os og tilbage igen. Skøn tur – også det at komme lidt uden for “byen”.